|
Parkering
Parkering foregår først og fremmest på den anlagte grusparkeringsplads. Der er ikke afmærkede pladser, så det foregår efter "først til mølle" princippet.
"Parkering af hunden"
Når hunden ikke trænes opholder den sig normalt i bilen. Vi anbefaler at hunden lærer at slappe af ind i mellem, så den har lyst og energi til at yde en masse, når den er på pladsen. Hvis det er varmt i vejret, vil hundene også være bundet udenfor, f.eks. bag bilen eller langs hegnet rundt om banen. Afbinding indgår også som en del af selve træningen.
Husk: De hunde, der er bundet af, skal have fred og ro, så de kan slappe af, indtil deres førere skal træne med dem. Fortæl derfor familiens børn, at man ikke skal klappe eller snakke med hundene, medmindre hundens fører giver lov.
Lad heller ikke din hund gå hen til en hund der sidder afbundet, selv om den ser venlig ud.
Ligeledes giver man heller ikke andres hunde godbidder på pladsen.
|